Om racen

Racerepræsentantens beskrivelse:

Dine forventninger:
Du tænker sikkert på at anskaffe dig en hund, og din interesse er faldet på Norfolk terrieren. Derfor vil jeg som repræsentant for racen i Dansk Terrier Klub give dig en kort orientering om Norfolk'en. Det er mit ønske, at du får den hund du forventer. En Norfolk er ikke en vare, du bare kan levere tilbage, hvis du fortryder - følelser kan ikke returneres.



Racens Historie:


De stammer fra det sydengelske grevskab Norfolk hvor de kortbenede terrier blev brugt til
rævejagt og grævlingejagt. Man antager, at der er et slægtskab med Cairn terrier og den
skotske terrier.De opstod i 1800 tallets England hvor det var almindeligt for landbefolkningen
at avle deres egen hundetype til brug ved rotte bekæmpelse og gravjagt. En sådan hundeavler
var såkaldt "Doggy" Lawrence der i midten af 1800 tallet opdrættede små røde terrier med
en vægt på ca. 5 kg. Han solgte dem hovedsageligt til studerende på Cambridge universitet
hvor det blev en sand grille at holde de små livlige terrier hvis popularitet steg med hastige
skridt. De små røde hunde var nemme at holde på deres kollegieværelser. I selskab med
studerende ses det også at allerede dengang var de åbne og sociale og helt sikkert nød
livet på universiteterne. De små røde hunde anses for forløbere til vore dages
Norfolk og Norwich terrier.

Racen blev officielt godkendt i 1932. I starten var det samme race Norwich uanset om ørene
var oppe eller nede.I 1964 blev de delt så ørene nede blev Norfolk terrien.
Selv i vore dage kan de fleste Norfolk dræbe en mus eller rotte, hvis de skulle møde en.

De kompakte hunde er selvstændige, men ikke stridslystne. De er livlige, robuste og konstant fornøjede. Opgaven som kælehund er bevaret og gør at de er kærlige, lærenemme og tolerante overfor børn, hvilket gør dem til gode familie hunde.

Norfolk terrieren er en rigtig god gåtur hund, den kan gå mange kilometer uden problemer.

Det var lidt om Norfolk'en. Hvis du indmelder dig i Dansk Terrier Klub, vil du modtage klubbens medlemsblad Terrier Nyt seks gange årligt. Her kan du læse om alle klubbens arrangementer, og alt hvad der har interesse for terrierejere i Danmark.

Med venlig hilsen

Lis Rasmussen, racerepræsentant                                            Vi ses




Hvalpelisten.dk

Hvalpelisten.dk er ejet og drevet af Dansk Terrier Klub.

Overvejer du en lille hundehvalp i familien har du her muligheden for et hurtigt overblik over aktuelle hvalpekuld.

Desuden har du muligheden for let at skabe kontakt til nogen af Danmarks mest engagerede Terrier opdrættere!